Single Blog Title

This is a single blog caption
3 maj 2017

Mindset: Værdien af nederlag

/
Skrevet afMichael Rasmussen

Designed by jcomp / Freepik

Forskellige Mindsets

Carol Dweck og hendes team af forskere har i mange år indsamlet data, som underbygger hendes teori: alle har et mindset, som styrer deres opattelse af, hvordan de lærer noget nyt. Der er her tale om to typer mindset: et Growth Mindset, hvor man opfatter intelligens som noget, man kan udvikle ved at gøre sig umage; og et Fixed Mindset, hvor man velvidende om at man kan lære noget nyt, ikke tror at man kan udvikle sin intelligens. De to typer mindsets har en alvorlig betydning for ens læringsadfærd som resulterer i forskelligt læringsudbytte. Dwecks forskning har påvist, at man ved at ændre sit mindset kan opnå et større læringsudbytte. Mange mennesker har dog et Fixed Mindset, som bl.a. kommer til udtryk, når de møder en udfordring. Mens en person med et Growth Mindset vil se udfordringen som en mulighed for at blive bedre, vil en person med et Fixed Mindset føle, at deres intelligens er mindre værd, hvis ikke den er tilstrækkelig til at overkomme udfordringen.

Et formativt Growth Mindset

Once we know that abilities are capable of such growth, it becomes a basic human right for children, all children, to live in places that create that growth, to live in places filled with “yet”
– Carol Dweck: The power of believing that you can improve

Hvis et Growth Mindset er nøglen til effektiv læring, kan man spørge sig selv, hvorfor der findes så mange med et Fixed Mindset. I min tid som lærerstuderende og i mit arbejde som lærer, har jeg fundet ud af at et Growth Mindset ikke kun er vigtigt for elever, men også for lærere, pædagoger og forældre. Især i forbindelse med faget, matematik, hører jeg af og til en myte, som cirkulerer både blandt elever, lærere og forældre. Myten, som de fleste kender, lyder, at man enten er matematisk indrettet eller at man ikke er matematisk indrettet. Og derved er der mange som videregiver denne myte til de elever, som har svært ved matematik ved at sige, at det skyldes, at de bare ikke er matematisk indrettet. Problemet her er, at mange elever vil acceptere ideen, og derved ikke gøre sig umage, når de arbejder med matematik. De udvikler altså et Fixed Mindset ved at tro, at deres evner indenfor matematik ikke kan ændres.

Det afgørende for disse elever er, at denne tankegang har stor indflydelse på, hvordan man opfatter succes og nederlag. Personer med et Fixed Mindset opfatter nederlag som en reflektion på deres egne evner og potentiale, mens personer med et Growth Mindset opfatter nederlag som en mulighed for at forbedre deres evner. Dette har en stor indflydelse på, hvordan man lærer noget nyt, for hvis man frygter nederlag, har man sværere ved at engagere sig i indhold på et niveau, som vil fremme ens faglige niveau. Dette er for mange, ikke ny viden, de fleste er opmærksom på, at det er en del af læreprocessen at opleve nederlag for at forbedre sine evner. Hvad overrasker mange er, at flere undersøgelser viser, at når man laver en fejl, vil hjernen ændre fysisk struktur, som resulterer i en forbedring af personens evner. Hjernen ændrer sig altså, alt efter hvilke udfordringer man engagerer sig i, den er ikke fastlagt fra fødslen – matematik er ikke noget, man er født til, det er noget man lærer.

Det giver så anledning til spørgsmålet: Hvordan får jeg mine børn eller elever til at få et positivt syn på nederlag? For at svare på dette, er det vigtigt at overveje, hvordan man reagerer på det modsatte af nederlag, nemlig succes. Både forældre og lærere roser på baggrund af succes, da det er med til at opbygge selvværd – og det er ikke en dårlig ting at gøre. Men man skal bare være opmærksom på, hvordan det gøres. Roser man sit barn eller sine elever for deres evner, risikerer man at opmuntre dem til at udvikle et Fixed Mindset, da man vil fremstille successen som resultatet af deres evner på et givent tidspunkt. Hvis man derimod roser sine børn eller elever for deres arbejdsproces, deres engagement og arbejdsomhed, hjælper man dem med at udvikle et Growth Mindset. For hvis de forstår værdien i arbejdsprocessen og dens betydning for deres udvikling, forstår de også, at deres utilstrækkelige evner ikke er permanente men midlertidige. Derved går de fra “dette kan jeg ikke” til “dette kan jeg ikke endnu”. Dweck præsenterer dette som “yet” og “not yet”.

Den arbejdsproces man gennemgår i læringen er ofte akavet i starten, især når man arbejder med et indhold som ligger fjernt fra sin erfaringsverden. Men ved at se arbejdsprocessen som en del af udviklingen, og deriblandt lade læreren observere på den formative proces frem for det summative resultat, kan feedback være mere meningsfuld og relevant for lærerens undervisning og elevernes læringsproces. På den baggrund har Dwecks forskning betydning for alle mennesker menneskers udvikling, ikke kun elever eller studerende.

Derfor kan skoleledere stille sig selv det spørgsmål: Hvilken effekt har et Growth Mindset blandt lærere have på elevernes faglige udvikling? Det er et af de spørgsmål, som vi hos Elite Student spørger os selv om. For at finde svaret, er vi i gang med, at foretage udvidede undersøgelser i samarbejde med lærere og pædagoger. Lyder det interessant og vil du være en del af udviklingen, så kontakt os på partner@elitestudent.dk